Historien om GenieBelt

Historien om GenieBelt er en historie om et tæt partnerskab mellem entreprenører, der deler nogle centrale værdier, og som sammen forfølger en lettere tosset drøm om at transformere byggebranchen verden over.

Én partner var ved at få foretaget noget byggearbejde og var forfærdet over at se, hvor dårligt projektet blev styret. Han mødte en ven fra byggebranchen, som sagde, “Hvorfor gør du ikke noget ved det?”. Det gav mening, så med store ambitioner men kun lidt indsigt i, hvordan branchen fungerer, besluttede han, at det skulle være hans nye, store projekt: at ændre byggeriet på globalt plan, at gøre processerne mere effektive og en bedre oplevelse for alle involverede parter.

En anden partner var en tekniknørd, der heller ikke vidste meget om byggebranchen. Men han hadede dårligt software, så han ledte efter et sted, hvor han kunne designe god software, der ville slå dårlig software ihjel. Byggebranchen så ud til at tilbyde masser af muligheder for at gøre det.

En tredje partner kom fra byggebranchen. Han ville gerne hjælpe sin branche, så han var ved at udvikle en app, der ville hjælpe byggeriet til at fungere bedre. Men da chancen kom for at blive del af en større ambition, tog det ham ikke længe at slutte sig til de andre. Mere end nogen anden ønskede han virkelig at give byggebranchen stoltheden tilbage.

En fjerde partner havde, før nogen af de andre, forsøgt at forbedre byggeriet ved hjælpe af teknologi. Det virkede, men ikke på den store skala, han ønskede, så han var mere end klar til at arbejde mod mere ambitiøse mål med andre gode folk, da muligheden dukkede op.
En femte partner havde heller ikke nogen baggrund i byggebranchen, men han var fascineret over, hvorfor de andre partnere var så ivrige efter at komme i gang med at ændre denne kæmpe branche. Han blev hurtigt forelsket i udfordringen og blev tankeleder for det, der skulle gøres i byggebranchen.

De fem krigskammerater kendte ikke hinanden i forvejen, kom fra forskellige lande og havde forskellig erfaring, forskellige kompetencer og meget forskellige niveauer af indsigt i byggebranchen.

Menu